I sit nye indlæg i den nu i sosiologen.no pågående debat om klassepositioners arvelighed svarer Adrian Torkild Hovde Lyngstad, Farner Rogne og Arno van Hootegem (2023) (LRH) til forskellige indsigelser til deres oprindelige debatindlæg. Hvad angår spørgsmålet om den klassiske tvillingemetodes antagelse om en lige miljø for en- og tveæggede tvillinger henviser de til to kilder (Conley & al., 2013; Hagenbeek & al., 2023). Hvis man gentager en påstand tilstrækkelig mange ganger, kommer den til slut at accepteres som et faktum. Diskussionen omkring denne antagelse gør mig desværre ofte påmind om dette.
Jo mer vi fjerner os fra enkelt definerbare fysiske egenskaber og nærmer os de fenomen som forskes av adfærdsvidenskaberne, desto sværere bliver det at pege på de træk i omgivelsen der kan påvirke udfaldet.
Antagelsen er en nødvendig forudsætning for hele metodens gyldighed, og derfor har den nu og da forsøgts valideres av tvillingeforskere. Antagelsen lægger frem, at en- og tveæggede tvillingers omgivelse på én og samme måde er lignende.
Samtidig findes godt om belæg på, at sådant ikke er faldet: Enæggede tvillinger behandles mer lige av sin omgivelse (eksempelvis av sin familie), og deres indbyrdes relationer er mer intime end de tveæggede tvillingernes. Valideringsforsøgene har vanligvis bestået i spørgsmål til tvillingerne (forsøgspersonerne) eller til deres forældre, med formål at klargøre sådanne mulige forskel i barndomsomgivelsen, hvilke kan ha påvirket den egenskab, hvers heritabilitet man forsøger estimere.
I nogle fald kan det omtalte lige miljøet gives et navn. Når vi diskuterer heritabiliteten av sådanne fysiske egenskaber som teenageres kropshøjde, kropsmasseindeks (BMI) osv., taler vi om diæten i barndomshjem og skole.
Det er jo rimelig at antage, at disse har været lige for alle søskende; samtidig forstår vi, at socialklasse og øvrig omgivelse har betydning for begge egenskabers middeltal, helt uanset hvad heritabiliteten kan afsløre om variationen hos mennesker i én og samme omgivelse. Men jo mer vi fjerner os fra enkelt definerbare fysiske egenskaber og nærmer os de fenomen som forskes av adfærdsvidenskaberne, desto sværere bliver det at pege på de træk i omgivelsen der kan påvirke udfaldet.
En gjennomgang av kildene
Den første kilde, som LRH henviser til (Hagenbeek & al. 2023) kun gentager påstanden om at det er flere tvillingeforskere som har testet og accepteret antagelsen. Den andre (Conley & al. 2013) er mer interessant, fordi studien analyserer data fra tvillinger opfattede med fejlagtig zygositet – dvs., enæggede tvillinger opfattede av sine forældre, den øvrige omgivelse og/eller av sig selv som tveæggede tvillinger; og tværtom. Den senere gruppen (tveæggede tvillinger opfattede som enæggede) er særdeles interessant: gennem jævnførelser med biologiske enæggede tvillinger kan man synliggøre (mindestens en del av) betydningen av omgivelsens opfattelse.
Det som RLH og mange tvillingeforskere gør er, at de forsøger argumentere for antagelsen om en lignende omgivelse uden at specificere, hvad det er for træk i omgivelsen der de afser.
RLH har desværre ikke læst sin kilde grundlig. Av Conleys og andres (2013: 424) analyse fremkommer, at ”…MZ twin perceived zygosity appears to be more important than actual zygosity, for depression symptoms, GPA [skolepræstation], and ADHD symptoms – which could indicate that perceptions have greater impact than genes on these outcomes”. Som det også fremkommer artiklens i Tabel 2, forekommer det statistisk signifikante forskel i korrelationer av tvillingepar mellem de to vigtige grupperne – enæggede tvillinger og tveæggede tvillinger fejlagtig opfattede som enæggede tvillinger – kun i kropshøjde og BMI, men ikke hvad angår ADHD, depression eller skolefremgang.
Det som RLH og mange tvillingeforskere gør er, at de forsøger argumentere for antagelsen om en lignende omgivelse uden at specificere, hvad det er for træk i omgivelsen der de afser. Når vi taler om fysiske egenskaber hvor specifikke kausale årsager kan formodes, er det måske mulig at kontrollere for hvor meget lignende som miljøet vært for forsøgspersonerne. Når vi har at gøre med egenskaber som klasseposition, er det ikke tænkbar at kontrollere for alt i omgivelsen eller i tvillingers indbyrdes kommunikation som kan ha betydning for udfaldet. Det er ikke mulig at give nogen almindelig estimat for antagelsens gyldighed; men jo mer komplekse og samfundsrelaterede de egenskaber er, hvers heritabilitet man forsøger udforske, desto mindre har vi årsag at tro på den.
Referanser
Conley, Dalton; Emily Rauscher; Christopher Dawes; Patrik K. E. Magnusson & Mark L. Siegal (2013). Heritability and the Equal Environments Assumption: Evidence from Multiple Samples of Misclassified Twins. Behaviour Genetics 43: 415–426. DOI 10.1007/s10519-013-9602-1
Hagenbeek, Fiona A; Jana S. Hirzinger; Sophie Breunig; Susanne Bruins; Dmitry V. Kuznetsov; Kirsten Schut; Veronika V. Odintsova; & Dorret I. Boomsma (2023). Maximizing the value of twin studies in health and behaviour. Nature Human Behaviour: 1-12. https://doi.org/10.1038/s41562-023-01609-6 (27 maj, 2023)
Lyngstad, Torkild Hovde; Adrian Farner Rogne og Arno Van Hootegem (2023). Klasse og arvbarhet: Et svar og en invitasjon. https://sosiologen.no/debatt/klasse-og-arvbarhet-et-svar-og-en-invitasjon/ (23 maj, 2023)
